Kategorier
Nyhedsbrev
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Ar vaske sit strik korrekt er afgørende for din striktrøjes levetid. Nedenfor er vores anbefaling til korrekt vask.

Generelt anbefaler vi at vaske i maskine hvis denne har et uldprogram der enten kan vaske på kold uld eller max 20 grader. Det er langt mere skånsomt at vaske i maskine end i hånden, da vaskemaskinen bedre kan styre temepraturforskellene.
Hvis du er i tvivl om din maskine kan vaske skånsomt nok, kan du strikke en vakseprøve af restgarnet (eller bruge strikkeprøven).

Vask i vaskemaskine:
Brug et anerkent uldvaskemiddel. Hvis du bruger Eucalan der ikke skal skylles ud, hælder du dette i maskinens skyllemiddelrum.
Vask på uldprogram, sæt temperaturen enten på kold uld, eller max 20 grader.
Centrifuger ved max 800 omdrejninger.
Lad det strikke tørre liggende fladt på et håndklæde.

Vask i hånden:
Brug et anerkendt uldvaskemiddel og opløs dette i vandet inden det strikkede kommer i.
Brug håndvarmt vand.
Tryk vandet godt ud i mellem skylningerne.
Vær opmærksom på at skyllevandet skal have samme temperatur (håndvarmt) som vaskevandet.
Skyl til AL overskudsfarve er ude og skyllevandet er klart.
Lad det tørre liggende fladt på et håndklæde.

Vask af superwash behandlede garner:
Vaskes altid i vaskemaskinen ifølge anvisningerne på banderolen.
Brug aldrig skyllemiddel.

Bomuld:
Beklædning i bomuld vaskes på finvask eller uldvask 30 grader, så holder det sig fint og blødt længe.
Karklude, vaskekulde og håndklæder skal altid vaskes på minimum 60 grader.